Individuelle uddannelsesplaner

Din uddannelse tilrettelægges efter lige præcis dig.
Noget af det særlig ved Elleslettegård er, at vi har individuelle uddannelsesforløb. Ingen af os er ens, og derfor ligner vores elevers uddannelsesforløb heller ikke hinanden.

Det betyder, at vi sammen med dig og bl.a. dine pårørende lægger en uddannelsesplan for dig. Men først når du har været her i 12 uger. For du skal lige have tid til at vænne dig til stedet og finde ud af, hvad du godt kunne tænke dig at uddanne dig som.

I løbet af de første 12 uger indretter du dig, du bliver vist rundt og får noget at vide om din nye kommune, du bliver undervist i it og internet, du bliver orienteret om alle de fritidstilbud, der er på Elleslettegård og i lokalmiljøet, du lærer rengøring og madlavning, har kreative fag, føstehjælp og en hel masse andet, som du kan have glæde af i det daglige, både mens du er på Elleslettegård og fremover.

Når de 12 uger er gået, begynder vi at se på, hvad du godt kunne tænke dig, hvilke mål vi sammen skal sætte for din uddannelse, hvilke evner, drømme og interesser du har osv. Og i løbet af de næste år ser vi jævnligt på din uddannelse og tilpasser målene hen ad vejen, så det passer dig bedst muligt.

Læs mere om botræning, praktik og hverdagen.
 
Elleslettegård, Gøngehusvej 162, 2950 Vedbæk, Telefon: 4589 0084, Fax.4589 0601, Mail: elleslettegaard@elleslettegaard.dk, cvr.43286617
Lav din egen hjemmeside med mono.net