Botræning

Det er selvfølgeligt vigtigt, at du lærer at bo, købe ind, vaske, gøre rent og lave mad. Og det er også vigtigt, at du lærer at samarbejde og dele ansvaret med andre. Så alt det lærer du også, mens du er på Elleslettegård.
Botræning vil sige, at vi lærer dig en masse om at bo og have egen husholdning. Du lærer alt, hvad du bør vide om:
  • indkøb
  • husholdnings- og privatøkonomi
  • madlavning
  • rengøring
  • tøjvask
  • personlig pleje og hygiejne
  • osv.
Og så lærer du at bo- og samarbejde med andre. For I bor jo flere i hvert hus, og det er jeres fælles ansvar, at huset fungerer, så alle har det godt. Undervejs får du og dine bofæller al den støtte, I har brug, så I bliver bedre i stand til at løse problemer og klare hverdagens opgaver.

Botræningen strækker sig over 6 måneder og afsluttes med en samtale om, hvilken boform og vejledning der passer dig bedst.

Læs mere om husene, lejlighederne og fællesskabet.

Kostpolitik

Elleslettegård ønsker at sætte fokus på sund levevis - herunder sunde fødevarer og gode kostvaner.

Kosten sammensættes efter sundhedsstyrelsens retningslinjer, herunder de 8 kostråd. Elleslettegård stræber efter at eleverne får kendskab til betydningen af at spise sundt og varieret.

Eleverne undervises i kost og sundhed, de lærer om gode kostvaner samt vigtigheden af at kombinere sunde kostvaner med motion.

 
Elleslettegård, Gøngehusvej 162, 2950 Vedbæk, Telefon: 4589 0084, Fax.4589 0601, Mail: elleslettegaard@elleslettegaard.dk, cvr.43286617
Lav din egen hjemmeside med mono.net